De sidste par dage har vi tilbragt i fantastiske omgivelser. Vi har boet paa 2 homestays, i ordets bogstaveligste forstand, den har virkelig staaet paa hjemlig hygge.

Danau Maninjau er en 17 km lang naturlig kratersoe med 600 m hoeje junglefyldte kratervaegge beliggende langt fra byens larm og hoeje tempo. Turen derud foregik paa saedvanligvis med en lokal bus, der var fyldt til bristepunktet med storrygende maend, og hvor bussens overdimensionerede anlaeg gjorde, hvad det kunne for at fjerne fokus  fra de smukke omgivelser. Vi kan efterhaanden synge med paa flere af de poulaere indonesiske sange. Turen  ned til soeen sluttede af med 44 haarnaalesving, hvor der for naermest hvert et sving laa et lokalt spisested med fantastisk udsigt. Fra det vi har set indtil videre, er Sumatra en stor  jungleoe, hvor hver en lille landsby og vej fortraenger et stykke af naturen.

Ved soeen lod vi tiden drive forbi, mens vi boede paa det hyggelige Bayur Beach Inn med plads til max 10 gaester. Her lang ude paa landet havde vi mulighed for at foelge med i den lokale dagligdag , hvor vi noed at observere arbejderne i rismarken, og fiskeren, der lagde net ud og trak fisk ind. Vi var et smut forbi det lokale marked, hvor vi som de eneste hvide mennesker vakte stor opsigt. 2 smaapiger fulgte os markedet rundt for at se, hvad vi puttede i vores indkoebsposer.

I det hele taget ser vi stort set ingen turister, hvilket overrasker os, da Sumatra i vores oejne, har meget af det eventyrerer leder efter. Bl.a flinke lokale, store jungleomraader med masser af eksotiske dyr og muligheden for at opleve et omraade, der endnu ikke har ladet sig paavirke af den vestlige verden. Vi nyder dog meget at have oeen for os selv, selvom det kan vaere overvaeldende, naar naerved alle boern og nogle voksne storsmilende raaber “Hello mister” og vinker efter os.

Inden vi tager videre til afsides steder som Danau Maninjau, bruger vi gerne lidt tid paa at laese indlaeg paa Lonely Planets rejseforum http://www.lonelyplanet.com/thorntree. Her er det muligt at finde de nyeste anbefalinger. Dette foerte os bl.a. til naeste stop paa turen, Harau Valley.

Her indkvarterede vi os paa Abdis Homestay, en lille perle med kun 4 bungalows, der endnu ikke har fundet vej til Lonely Planet. For bare 65 kr. pr. nat havde vi udsigt til groenne rismarker, der brat blev afgraenset af lodrette klippevaegge, som junglen vaeltede ned over. Lige bag vores hytte laa et vandfald, og om morgenen blev vi vaekket af moskeens morgenboen, der heldigvis hurtigt blev afloest af gibbonabernes kald. Vi havde ingen elektricitet, saa den laekre, lokale aftensmad lavet af ejerens kone blev spist i olielampens skaer. Der var heller ingen varmt vand, saa det daglige bad tog vi under en af dalens mange vandfald. Idyllen blev fuldendt, da vi det sidste af stykke af turen ud til Abdis Homestay, blev fragtet i en motorcykel med ekstra stor sidevogn, hvor der var plads til baade os og vores bagage.

Dagene brugte vi sammen med ejeren, Ikbal og hans lillebror, der foerste dag koerte os rundt i det smukke landskab bag paa hver deres motorcykel, og paa andendagen foerte os sikkert op til toppen  af de hoeje skraenter til et nyt hjoerne af Sumatras jungle.

Vi saa desvaerre ikke den sorte gibbon, men vi haaber, den vil vise sig for os paa naeste jungletur.