Mandalay ligger midt i Burma og bliver i landets hot season omdannet til stor stegepande, hvor temperaturen under vores besoeg sneg sig op mod de 40 grader. Gadebilledet er praeget af munke og nonner optaget af dagligdags goeremaal. Ind imellem fortraekker de til en af byens mange pagoder, der gyldent straaler over byen.

Vi lejede en motorcykel for at se naermere paa byen og dens herligheder. Vi startede med at koere ud af Mandalay paa jagt efter lidt uspoleret landsbyliv. Vi skulle ikke mange kilometer uden for byen, foer vi var omgivet af rismarker og oksekaerrer. I den lille landsby vi kom til, kiggede de forundrede efter os, grinende og vinkende. Ved en lille pagode, der var pyntet op med en masse flag, blev vi moedt af et hav af boern. Vi stoppede motorcyklen og var snart omringet af over 100 boern, der helt sikkert ikke var vant til at se saa hvide mennesker. Vi blev foert op til et lille kloster af alle boernene, og her tog en munk over. Vi blev sat ved et bord og fik serveret vand, te og bananer, mens en anden munk forsoegte at holde de nysgerrige boern udenfor. Da ingen kunne engelsk, tegnede de et kort, der viste vejen tilbage til Mandalay – overbeviste om at vi var koert forkert. Efter noget tid fandt de den eneste munk, som kunne lidt engelsk. Han fortalte os, at vi var kommet til et kloster, der holdt sommerskole for omraadets boern. Vi blev vist rundt og saa klosterets fineste skatte; nogle aeldgamle buddhistiske boeger, en olielampe fra Tjekkoslovakiet samt to belgiske spejle. Inden vi tog afsked med de venlige munke, fik vi fremvist deres store hellige pythonslange.

Resten af dagen brugte vi paa at besoege smukke og lidt mere turistede sevaerdigheder. Vi saa, hvordan en lille familievirksomhed i doegndrift bankede tynde guldstykker ud, der overalt i landet bliver paafoert buddhastatuer for at give bedre karma. I 9 timer blev hvert gulstykke banket ud med haandkraft, saa eet gram guld blev forvandlet til 100 silketynde brikker. Derefter saa vi en buddhastatue, der vokser som dagene gaar pga store maengder af netop disse guldblade. Vi sluttede dagen af med at se solen gaa ned over verdens laengste bro og betragtede dette smukke ikon for Burma, mens omraadets munke og andre lokale brugte broen som transportvej mellem dagens pligter.

Efter Mandalay havde vi et kort ophold i den gamle britiske sommerby Pyin Oo Lwin. Her spiste vi jordbaer i massevis og noed den koelige luft, inden vi tog toget videre over den imponerende Gokteik-viadukt til turens naeste stop Kyaukme. Kyaukme var vores indgangsport til en 3 dages motorcykeltur med besoeg i en raekke landsbyer. Vores guide Thura var et par dage forinden blevet inviteret til bryllup i en lille landsby, saa glade og forventningsfulde drog vi afsted gennem det bakkede landskab. Vi havde naivt droemt om en frodig og smuk natur, men vi laerte hurtigt, at dette ikke var foreneligt med hot season. Alt omkring os var brunt og stoevet efter flere maaneder uden regn, saa det var godt, at der var masser af kultur i vente.

Det bryllup vi var paa vej imod skulle afholdes i en Palaung landsby. Palaung er een blandt flere minoriteter, der lever i bjergene og har specialiseret sig i tedyrkning. Et Palaung bryllup finder foerst sted i brudens landsby og senere samme dag rykker selskabet til gommens landsby, hvor ceremonien gentages. Bruden flytter altid til gommens landsby, saa den foerste del af brylluppet er ogsaa en afsked, hvorimod anden del er en velkomst til det nygifte par. Vi naaede gommens landsby lige foer dagens hovedpersoner og blev naermest modtaget som aeresgaester. Alle landsbyens aeldre kvinder var i traditionelle klaededragter saavel som brudeparret. Vi fik lov til at overvaere ceremonien, hvor brudeparret viste respekt for landsbyens aeldre, og bruden gav gaver til de selvsamme for at blive accepteret i landsbyen. Efterfoelgende stod den paa hyggesnak og oel indtil vi tog afsked med selskabet, for at vi kunne naa frem til den landsby, hvor vi skulle overnatte, inden det blev moerkt.

Vi blev budt velkommen af et vindue fyldt med smilende boern, og smilene voksede da boernene fandt ud af, at vi skulle sove i deres hjem. Huset bestod af eet stort rum med et lille aflukke, hvor familien, bestaaende af bedstemor, bedstefar, mor, far og to boern, alle sov. Vi fik tre maatter i et hjoerne laengst vek fra ildstedet til at sove paa. Da vi kom tilbage fra vores bad ved byens broend, ventede der et overdaadigt maaltid med te-blads-salat, en ret lavet af blomster samt andre lokale laekkerier. Efter vi havde spist, sad vi i olielampens skaer og fulgte med i den lille families liv.

Den naeste dag boed paa besoeg i flere smaa landsbyer. Hvert sted hvor vi kom frem, blev vi budt indenfor til te, paa trods af at ingen talte engelsk. Vi saa hvordan de traditionelle dragter blev vaevet og hvordan tebladene blev plukket og toerret i solen, mens landsbyernes mindste boern blev passet af deres bedsteforaeldre.

Ud paa eftermiddagen kom vi til en landsby, hvor vores guide ikke tidligere havde overnattet. Vi blev som saa ofte foer inviteret paa te hos flere af landsbyens beboere. Et af de steder vi blev inviteret ind viste sig at vaere hos landsbyens overhoved, der boede i et 200 aar gammelt langhus. Det slog os, hvor lidt der var sket med designet af huse siden dengang. Her fandt vi ud af, at landsbyen kun en enkelt gang foer havde haft besoeg af turister, nemlig da 2 tyskere var kommet forbi paa cykel 2 aar tidligere. Vi forstod nu bedre, de reaktioner vi var blevet moedt med, da vi kom til landsbyen; boernenes nysgerrige blikke, der forvandledes til graad, saa snart vi smilede til dem og de voksnes ublu stirren. Det var fantastisk at opleve den gaestfrihed og venlighed vi blev moedt med, selvom vi for dem var noget vildt fremmed.

Paa vores sidste dag i omraadet besoegte vi en landsby, der under 2. verdenskrig havde huset amerikanske soldater, efter deres fly var styrtet ned. Derefter begyndte vi den lange tur tilbage til Kyaukme, smilende efter en oplevelsesrig tur.