Naeste stop paa turen var Inle-soeen. Soeen er en af Burmas stoerste turistattraktioner pga. maaden lokalbefolkningen har udviklet sig i taet kontakt med soeen. Langs soeens bred ligger landsbyer bygget paa hoeje paele, hvor beboerne lever af fisk samt groentsager fra store flydende haver. Fra boernene er helt smaa, er soeen en stor del af deres liv. Vi saa boern, der laerte at svoemme, og det virkede som om, at de laerte at sejle smaa ustabile baade, som vi laerer at cykle. Man kunne forestille sig, at der var stor kamp om baaden i de smaa familier, naar der baade skulle koebes ind paa markedet, fiskes og boernene ville besoege deres venner.

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa opleve livet paa soeen, saa sammen med et par flinke hollaendere sejlede vi ud paa heldagstur. Vi startede med at besoege endnu et af Burmas fantastiske markeder, der danner et naturligt samlingspunkt for omraadets lokale. Her koeber de toej, mad, medicin, vaerktoej og haenger ud over en kop te eller nuddelsuppe, mens de diskuterer politik og lokal sladder. Markederne omkrin Inloe-soeen roterer, saa hver landsby har markedsdag hver 5. dag. Dette goer, at nogle handlende rejser fra landsby til landsby, mens de landsbyer der f.eks har specialiseret sig i at lave lertoej ikke behoever fragte deres krukker eller andre produkter rundt. Vi besoegte ogsaa en landsby, hvor de som det eneste sted i verden vaever stof af aakandefibre.

En af soeens mere saere sevaerdigheder var et kloster, hvor munkene i deres isolation paa soeen havde laert en flok katte at hoppe igennem en ring. Munkene demonstrerede dog kun denne kunst, hvis man gav en donation til kattenes mad. Noget af det smukkeste ved soeen var fiskerne, der dagen lang var at finde overalt paa soeen. Helt unikt for Inle har de udviklet en teknik, hvor de balancerende paa et ben ror med det andet, saa de har begge haender fri til at haandtere fiskenet eller bambusruser.

Vi boede i en landsby inde paa land, da dette var billigst, men valgte for en enkelt nat at flytte ud i et fint, naesten tomt resort, der laa paa paele over soeen. Her tilbragte vi en skoen dag med at sidde og foelge livet, der sejlede forbi.

Mens vi var ved Inle-soeen, var der valg i Burma. Vi tror, at det for jer derhjemme har vaeret nemmere at foelge valget end for os. De lokale aviser er underlagt militaerets censur, saa vi har kun fundet artikler om nye vandreservoirer, og om hvor godt det er at betale skat, mens Aung San Suu Kyi ikke bliver naevnt med et ord. Derudover er internettet saa langsomt, at vi har nok at goere med at aabne vores mail. Til gengaeld har vi snakket med de lokale og oplevet valget gennem deres oejne. Alle ser Aung San Suu Kyi, ogsaa kaldet “The Lady”, som Burmas eneste haab og vejen til en bedre fremtid. Vi moedte valgkaravanen for oppositionspartiet NLD – den Nationale Liga for Demokrati, hvor folk stroemmede ud af alle huse for at vinke til optoget.

Folk tillagde dog valget forskellig betydning. Nogle saa det som Burmas helt store spring mod forandring og frihed fra militaerets jerngreb, mens de fleste saa det som endnu et lille skridt i den rigtige retning. Det var kun en lille procentdel af parlamentets pladser, der var paa valg, men bare det, at man maatte stemme virkede stort. Bare 6 maaneder foer valget havde man risikeret at komme i faengsel, hvis man diskuterede politik. Dengang blev dette emne kun bragt paa banen, hvis man var sikker paa, hvem man snakkede med, og hvem der lyttede, da man aldrig vidste, hvem der havde forbindelser til militaeret.Disse samtaler om valget drejede ofte over i befolkningens forhold til militaeret. En restaurationsejer fortalte, hvordan hendes faetter var blevet stukket ned paa gaden. Familien ville ikke have manden doemt for vold, men da de proevede at faa daekket deres hospitalsudgifter, fandt de ud af, at manden der foerte kniven havde kontakt til militaeret. Familien fik at vide, at de skulle droppe sagen, hvis ikke de ville have deres forretninger lukket, deriblandt restauranten vi besoegte.

Efter Inle-soeen tog vi videre til Ngapali Beach, en smuk, smuk strand der var omkring 4 km lang og naesten mennesketom. Her fandt vi hurtigt vores nye hollandske venner i selskab med 2 lige saa flinke hollaendere. De havde lejet en baad til naeste dag, og vi blev hurtigt inviteret med paa tur. Vi noed dagen paa vandet med snorkling og fiskeri, hvor vi hev et vaeld af mindre fisk ombord, der blev stegt til vores frokostbord sammen med stoerre fisk, kaemperejer og blaeksprutter i massevis. Vi hyggede os meget ved Ngapali Beach, hvor dagene mest gik med at laese i vores boeger, nyde boelgernes stille brusen og med gaature paa den hvide strand. Aftenerne tilbragte vi i selskab med hollaenderne med mere fantastisk godt fra havet skyllet ned med dejlige eksotiske drinks og hyggesnak til ud paa de smaa timer.

Efter et par dages afslapning uden templer og pagoder var vi atter klar til turens naeste kulturelle indslag.