Kuala Lumpur og nye planer

Udgivet den 23. marts 2012 af rejseberetning

Efter at have rejst 5 uger paa vidunderlige Sumatra, men under relativt primitive forhold, var det dejligt at naa til Kuala Lumpur med alle dens muligheder.

Kuala Lumpur, hovedstaden i Malaysia, er en storby med en skoen blanding af nyt og gammelt. Her ligger Chinatown og Little India i forfaldne kolonibygninger side om side med taarnhoeje moderne shoppingcentre og kontorbygninger lavet af glas og staal. Vi noed at starte vores dag ved et lille indisk gadekoekken med nybagte naanbroed og en curry, og senere, naar solen bagte ubarmhjertigt, at soege tilfluft paa Starbucks med en iskaffe, mens vi brugte deres Wifi i de afkoelede lokaler. Selvom et shoppingcenter umiddelbart ikke lyder som et charmerende feriemaal, var det en dejlig kontrast til Sumatras oedemark. Her fik vi slukket vores toerst efter de is, vi havde droemt om og byttede risen ud med pasta og broed. I de behagelige temperaturer indendoere fandt vi en boghandel og udvidede vores rejsebibliotek og brugte en enkelt aften i vestlig luksus, nemlig med en tur i 3D biografen. En af de boeger vi havde koebt var Lonely Planet Myanmar, det gamle Burma… Det kraever vist en forklaring!

Efter at havde haft tid til at reflektere over alle de store naturoplevelser vi havde faaet paa Sumatra, begyndte vi at overveje, om Borneo faktisk skulle vaere vores naeste destination. Vi oenskede os lidt mere afveksling paa rejsen, og nu hvor vi var i Asien, burde det ikke vaere svaert at finde et sted, der kunne byde paa store kulturelle oplevelser. Valget af rejsemaal blev hjulpet paa vej af andre rejsendes fortaellinger fra Burma, hvor det netop var landets mange templer, munke og befolkning, der vakte begejstring.

Burma er et militaerregime, der tidligere har vaeret naermest lukket land for turister. Den spinkle opposition, ledet af Aung San Suu Kyi, har tidligere vaeret modstandere af turister, der besoegte landet og dermed inddirekte accepterede regimet. For nylig har de dog aendret holdning og mener nu at individuelle rejsende, der rejser med omtanke, er godt for landet, da de laegger langt de fleste af deres penge hos lokalbefolkningen og dermed skaber haardt tiltraengte jobs i landomraaderne. Derudover agerer turister som vidner for hvad der foregaar i landet, og de minder lokalbefolkningen om, at de ikke er glemt af omverdenen.

Det tog ikke lang tid for os at aendre rejseplanerne, da vi foerst begyndte at laese om Burma. Heldigvis er Kuala Lumpur et af de to steder, hvor man hurtigt kan faa visum til Burma, saa efter 3 dage med storby-luksus pakkede vi endnu engang rygsaekkene og satte spaendte kursen mod nye store eventyr.

Udgivet i Burma | Tagget , , , , | 1 kommentar

Et lille hjoerne af paradis

Udgivet den 20. marts 2012 af rejseberetning

Efter at have rejst gennem det meste af skoenne Sumatra med korte stop undervejs blev vi enige om, at det var tid til at geare ned og reflektere over turens store oplevelser. Vi forlaengede derfor vores visum og fandt et nyt lille hjoerne af paradis paa oeen Pulau Weh, hvor vi indkvarterede os hos Norma for de naeste 11 dage.

Lige i vandkanten, under palmetraeernes skygge, fik vi en lille hytte, hvor vi fra verandaens haengekoeje og gyngestol kunne se lige ned i det krystalklare, turkise vand. Mange timer blev brugt med afslapning paa verandaen, hvor opmaerksomheden vekslede mellem vores ferielaesning og de farvestraalende fisk, der svoemmede omkring under os.

Pulau Weh ligger i Indonesiens mest nordvestlige hjoerne og har tidligere vaeret beroemt for sit fantastiske, farvestraalende koralrev med store maengder fisk i alle stoerrelser. Desvaerre er revet blevet oedelagt i flere omgange. Foerst i 2004 hvor tsunamien loesrev store omraader af korallerne og senere af de stigende havtemperaturer, der i sommeren 2010 resulterede i massiv afblegning af korallerne. Heldigvis er oedelaeggelserne kun gaaet ud over de oeverste 5-10 meter af korallerne, som allerede saa smaat er ved at blive gendannet. Selvom Sumatra var det omraade, der blev haardest ramt af tsunamien med 170.000 omkomne (3/4), gik Pulau Weh paa mirakuloes vis naermest fri, trods sin placering taet paa jordskaelvets epicenter. Den side af oeen der vendte ud med den enorme boelge var stort set ubeboet, saa kun 12 mennesker doede.

I Banda Aceh, den millionby man sejler fra for at komme til Pulau Weh, oplevede vi at befolkningen stadig var dybt maerkede af katastrofen. Alle fortalte om, hvordan de havde mistet familiemedlemmer, venner og forretninger. Det var, som om alle havde faaet braendemaerket, hvor de var, da tsunamien ramte, og folk delte gerne deres personlige beretninger. En tuk-tuk chauffoer fortalte os, med gaasehud op ad armene, om, hvordan han var naaet at flygte op i bjergene, da rygteet loeb, at vandet kom. Vi fik selv et lille indblik i katastrofen paa tsunamimuseet, en meget moderne og flot bygning, bygget for internationale midler. Der var en raekke spaendende fotoserier og en kort dokumentarfilm, der viste amatoeroptagelser af den grusomme dag. Resten af museet var fyldt med spoejse installationer, paa bedste indonesiske vis, i skaerende kontrast til de fine bygninger.

Naah, nok om fortidens helvede og tilbage til nutidens paradis! Cecilie havde hjemmefra besluttet at tage et dykkercertifikat, saa vi kunne udforske havverdenen sammen. Vi fandt et hyggeligt lille dykkercenter, Lumba Lumba Divers, hvor flere europaeiske par boede og hjalp til paa dykkercenteret. Vi noed den hyggelige stemning og blev efter et par dage en del af den lille familie. Meget af vores tid brugte vi under vandet, hvor vi kunne nyde det farvestraalende landskab de ubeskadigede koraller dannede. Havet var fyldt med saa mange forskellige tropiske fisk, at det var umuligt at holde styr paa, hvad vi havde set under dagens dyk, naar vi igen naaede vandets overflade. Lidt lettere var det at huske moedet med en stor havskildpadde, der lod sig beundre i flere minutter.

Naar vi ikke havde faaet nok af livet under vandet, brugte vi tiden paa at snorkle. Dette gav ogsaa store oplevelser, nok stoerst da 5 store eagle rays elegant gled forbi under os. Det var som om, de ogsaa ville kigge lidt naermere paa de besoegende snorklere, da de tog en ekstra cirkel omkring os, inden de stille svaevede ud i det blaa.

Hver aften kaldte Norma til faellesspisning paa vores gaesthus med os som fast inventar. Da Pulau Weh er et af de mere turistede steder paa Sumatra, var der altid mange interessante mennesker med mange gode rejsehistorier og snakken gik derfor lystigt mens aftenerne forsvandt.

Vores 11 dage paa Pulau Weh var en fantastisk afslutning paa vores tur op gennem Sumatra, et sted vi meget haaber paa at vende tilbage til i fremtiden.

Udgivet i Sumatra | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Gunung Leuser Nationalpark – moedet med skovens menneske

Udgivet den 3. marts 2012 af rejseberetning

Paa vej mod Sumatras dybe jungle fik vi mulighed for at se verdens stoerste blomst, Rafflesia, der kan blive op til 1 meter bred, og som kun blomstrer en enkelt uge. Blomsten er halvandet aar undervejs. Vi smagte ogsaa verdens dyreste kaffe, Kopi Luwak og gjorde et kort stop ved Sydoestasiens stoerste soe, Danau Toba. Alt dette var dog kun smaa stop paa vejen mod Sumatras stoerste attraktion, de store jungleomraader med masser af dyreliv.

Vi havde udvalgt den store Gunung Leuser Nationalpark til at danne rammerne for vores jungleeventyr med start i den lille landsby, Ketambe. Gunung Leuser er et af de sidste steder i verden, hvor der er mulighed for at se vilde orangutanger, og Ketambe er saa tilpas langt fra de stoerre byer, at der kun kommer et faatal af turister til det lille paradis. Vi besluttede os for at tage et 5 dages trek for at optimere vores chancer for at hilse paa junglens beboere.

Kort tid efter vi var kommet ind i junglen, gjorde vi holdt ved et lille vandloeb. Her fortalte vores guide Johan om, hvordan han brugte sollyset til at se de vilde dyr, da Cecilie spottede turens foerste abe. Hvad var mere passende, end at vi blev budt velkommen af en sort gibbon-abe, hvis sang vi havde nydt flere gange foer. Efter aben var forsvundet ud af syne, fortsatte vi op langs vandloebet, da vi hoerte broelet fra et stoerre dyr. Det var i foelge vores guide en honningbjoern. Lyden fik os til at stoppe op og spidse oerer, og snart blandede gibbon-abens sang sig med bjoernens broel. Vi lod sti vaere sti og forfulgte lydene gennem junglen foert an af Johan, der huggede sig vej med sin machette. Honningbjoernen viste sig dog at vaere svaerere at se end som saa, men da vi kiggede op i traekronerne saa vi en flok af de smaa energiske Thomas Leaf aber. I et andet trae sad en sort gibbon, der denne gang lod sig beundre rigtigt. Det skulle snart vise sig, at jagten paa honningbjoernen ledte til flere store oplevelser, da vi kort tid efter moedte turens foerste roedhaarede faetre – orangutangerne. Det var en fantastisk oplevelse at se disse menneskelignende aber vandre gennem traetoppene.

Midt paa dagen naaede vi frem til lejren og blev moedt af synet af et fint telt lige ved siden af en brusende flod, vores to baerere/kokke samt duften af nylavet mad over baal. Vi skyndte os at hoppe i vandet, mens vi stadig spejdede efter dyr i junglen omkring os. Vi forelskede os med det samme i stedet, der skulle vaere vores hjem de naeste 4 dage.

Mens vi noed vores overraskende laekre frokost, fik vi mulighed for at laere vores guide Johan bedre at kende. Vi fandt ud af, at han havde valgt at dedikere sit liv til junglen. Han havde tidligere arbejdet mange aar for forskellige NGO’er med at observere og beskrive junglens dyreliv. Senest havde han arbejdet med at obspore kriminelle, der handlede med truede dyrearter. Da der ikke var flere penge til projektet, besluttede han sig for at redde junglen paa sin egen maade. Det gjorde han ved at undervise om junglen paa de lokale skoler og ved at ansaette unge drenge fra landsbyen, der manglede arbejde. Hans mange aar i junglen havde gjort, at han nu kunne genkende stort set alle dyrelyde, kunne lugte rovdyrene og kendte dyrenes reaktionsmoenstre. Vores trek var derfor med fokus paa at se saa mange dyrearter som muligt, saa der var ikke lagt nogen fast rute. I stedet fulgte vi Johans instinkt, der var baseret paa hans viden og hans naese.

En anden af vores store jungleoplevelser var, da Johan pludselig stoppede op og sagde, at den dyrelyd, vi netop havde hoert, stammede fra en leopard. Lydloest (syntes vi selv!) forlod vi igen stien i haab om at faa et glimt af dette rovdyr. Med alle sanserne fuldt skaerpede, spejdede vi i retning af lyden, da vi kort foran os pludselig hoerte et hoejt bump. Vi fik snart forklaret, at lyden kom fra leoparden, der, da vi var kommet saa taet paa, at den kunne lugte os tydeligt, valgte at springe ned fra et trae og stikke af. Med det samme opdagede vi en orangutang-mor med sin baby. Leoparden havde hoejst sandsynligt udset sig den lille orangutang-unge til dagens bytte. Da de var de glade redningsmaend fik vi den store oplevelse at betragte orangutangerne paa kun 7 meters afstand. Vi saa, hvordan moren holdt sin unge frem mod os, som om den ville forklare, at man ikke altid skal vaere bange for mennesker.

Resten af turen boed paa flere store dyreoplevelser, som vi ikke vil kede jer med her. Vi er til stadighed forundrede over, at vi paa blot 5 dage i “den rigtige vilde jungle” saa  11 orangutanger, 4 sorte gibbon-aber, 1 hvidhaandet gibbon-abe, et kaempe egern, en flok pigtail macaques, et utal af longtail macaques og Thomas Leaf aber, masser af naesehornsfugle, en stor vandleguan, et flyvende firben og et firben, der kunne skifte farve. Peter fik 3 gange et kort glimt af en leopard (Cecilie har aabentbart mere travlt med at holde oeje med, hvor hun gaar). Derudover hoerte vi lyden af honningbjoernen og leoparden flere gange, og en enkelt gang hoerte vi endda lyden af skovens konge, tigeren.

Vi forlod skoven paa naesten samme maade som vi blev budt velkommen, nemlig af den sorte gibbon-abe og 2 orangutanger, der fulgte os paa vej i en halv time, foer vi forlod junglen meget fascinerede af alle dens hemmeligheder og store oplevelser.

Udgivet i Sumatra | Tagget , , , , , , , , , , , , | 6 kommentarer

To naturperler i Vestsumatra

Udgivet den 18. februar 2012 af rejseberetning

De sidste par dage har vi tilbragt i fantastiske omgivelser. Vi har boet paa 2 homestays, i ordets bogstaveligste forstand, den har virkelig staaet paa hjemlig hygge.

Danau Maninjau er en 17 km lang naturlig kratersoe med 600 m hoeje junglefyldte kratervaegge beliggende langt fra byens larm og hoeje tempo. Turen derud foregik paa saedvanligvis med en lokal bus, der var fyldt til bristepunktet med storrygende maend, og hvor bussens overdimensionerede anlaeg gjorde, hvad det kunne for at fjerne fokus  fra de smukke omgivelser. Vi kan efterhaanden synge med paa flere af de poulaere indonesiske sange. Turen  ned til soeen sluttede af med 44 haarnaalesving, hvor der for naermest hvert et sving laa et lokalt spisested med fantastisk udsigt. Fra det vi har set indtil videre, er Sumatra en stor  jungleoe, hvor hver en lille landsby og vej fortraenger et stykke af naturen.

Ved soeen lod vi tiden drive forbi, mens vi boede paa det hyggelige Bayur Beach Inn med plads til max 10 gaester. Her lang ude paa landet havde vi mulighed for at foelge med i den lokale dagligdag , hvor vi noed at observere arbejderne i rismarken, og fiskeren, der lagde net ud og trak fisk ind. Vi var et smut forbi det lokale marked, hvor vi som de eneste hvide mennesker vakte stor opsigt. 2 smaapiger fulgte os markedet rundt for at se, hvad vi puttede i vores indkoebsposer.

I det hele taget ser vi stort set ingen turister, hvilket overrasker os, da Sumatra i vores oejne, har meget af det eventyrerer leder efter. Bl.a flinke lokale, store jungleomraader med masser af eksotiske dyr og muligheden for at opleve et omraade, der endnu ikke har ladet sig paavirke af den vestlige verden. Vi nyder dog meget at have oeen for os selv, selvom det kan vaere overvaeldende, naar naerved alle boern og nogle voksne storsmilende raaber “Hello mister” og vinker efter os.

Inden vi tager videre til afsides steder som Danau Maninjau, bruger vi gerne lidt tid paa at laese indlaeg paa Lonely Planets rejseforum http://www.lonelyplanet.com/thorntree. Her er det muligt at finde de nyeste anbefalinger. Dette foerte os bl.a. til naeste stop paa turen, Harau Valley.

Her indkvarterede vi os paa Abdis Homestay, en lille perle med kun 4 bungalows, der endnu ikke har fundet vej til Lonely Planet. For bare 65 kr. pr. nat havde vi udsigt til groenne rismarker, der brat blev afgraenset af lodrette klippevaegge, som junglen vaeltede ned over. Lige bag vores hytte laa et vandfald, og om morgenen blev vi vaekket af moskeens morgenboen, der heldigvis hurtigt blev afloest af gibbonabernes kald. Vi havde ingen elektricitet, saa den laekre, lokale aftensmad lavet af ejerens kone blev spist i olielampens skaer. Der var heller ingen varmt vand, saa det daglige bad tog vi under en af dalens mange vandfald. Idyllen blev fuldendt, da vi det sidste af stykke af turen ud til Abdis Homestay, blev fragtet i en motorcykel med ekstra stor sidevogn, hvor der var plads til baade os og vores bagage.

Dagene brugte vi sammen med ejeren, Ikbal og hans lillebror, der foerste dag koerte os rundt i det smukke landskab bag paa hver deres motorcykel, og paa andendagen foerte os sikkert op til toppen  af de hoeje skraenter til et nyt hjoerne af Sumatras jungle.

Vi saa desvaerre ikke den sorte gibbon, men vi haaber, den vil vise sig for os paa naeste jungletur.

Udgivet i Sumatra | Tagget , , , , , , , , , , | 4 kommentarer

Gunung Kerinci – Paa toppen af Sumatra

Udgivet den 12. februar 2012 af rejseberetning

Inden afrejse havde vi snakket om at bestige et bjerg paa vores rejse – og efter at have laest i guideboeger og paa internettet, besluttede vi os for at proeve kraefter med Sumatras hoejeste bjerg.

Gunung Kerinci er 3805 meter hoejt og ligger begravet i Sumatras stoerste nationalpark med masser af jungle. Vi tog den lokale bus fra Padang op til landsbyen ved bjergets fod, Kersik Tua. Det var skoent at bytte storbyens larm og hoeje luftfugtighed ud med behagelige temperaturer og flotte groenne teplantager. Vi indlogerede os paa et homestay, hvor et aeldre aegtepar gjorde, hvad de kunne for at servicere os med lokal te og mad i store maengder. Vores midlertidige hjem laa med direkte udsigt til bjerget. Samme aften som vi var flyttet ind, lykkedes det os at finde en flink engelsktalende guide, Pani, der havde tid til at foere os op af bjerget den naeste dag.

Turen startede med, at vi bag paa hver vores motorcykel blev koert mellem tebuske og marker med chili, kaal og kartofler op til nationalparkens indgang. Her blev markerne afloest af taet jungle. Vi havde kun vandret af den lille sti i fem minutter, da Pani stoppede op og udpegede en flok aber, der var paa vej gennem traetoppene lige i naerheden. Turen gennem junglen gik stille og roligt opad til at begynde med, hvor traeernes roedder dannede naturlige trappetrin. Vi noed junglens lyde, med gibbonabernes kald, der rungede gennem skoven i kor med et vaeld af fuglestemmer. Der var masser af underholdning til at aflede os fra den stadig tiltagende stigning. Vi saa koedaedende planter, firben og naesehornsfugle.

Ud paa eftermiddagen blev stien afloest af jordrender, det gik stejlere opad, og vi maatte snart naermest klatre med roedder og smaa traeer til hjaelp. Pani var god til at vise den letteste vej, og da regnen holdt sig vaek, kunne vi fortsaette til den hoejest beliggende overnatningsmulighed, Shelter 3, i 3300 meters hoejde, lige over traegraensen. Netop som vi havde faaet slaaet teltet op, begyndte regnen at oese ned, saa vi var fanget i teltet indtil sengetid. Vi lagde os til at sove paa haarde underlag, med frygten om at regnen skulle fortsaette og besvaerliggoere vores bestigning. Klokken 4 kunne vi dog begive os afsted mod toppen under en lysende fuldmaane. Langt under os kunne vi se lysene fra landsbyen, og klokken 5 naaede dagens morgenboen fra moskeen vores bjergside.

Den sidste del af bestigningen foregik paa smaasten, der oftest var taet pakket, men nogle steder laa loest, saa et skridt frem blev efterfulgt af et halvt skridt tilbage. Langsomt fik vi os arbejdet frem mod maalet, mens horisonten stille og roligt blev mere og mere roed.

Gunung Kerinci er en aktiv vulkan, der sidst var i udbrud i 2009. Der er en evig roegsoejle fra bjergets top, og lugten af svovl naaede foerste gang vores naesebor, da vi havde slaaet lejr for natten. Toppen af bjerget udgoeres af kraterkanten med en diameter paa 600 meter.

Vi naaede toppen af bjerget lige inden solen stod op. Herfra kunne vi se ned i bunden af det dybe krater, hvor der stadig var gloedende lava. Det var fascinerende at staa og skue ud over bjergsiden, junglen, markerne, landsbyerne, nabobjergene, og helt ud til kysten af Sumatra, mens vulkanen sendte sin roegsky op bag os og solen langsomt kravlede hoejere op paa himlen.

Storsmilende kom vi ned til teltet og fik meget tiltraengt morgenmad, der bestod af nudler i massevis og mere skoen lokal te. Langsomt begav vi os nedad. Nattens regn havde gjort stien temmelig mudret, saa vi var paapasselige med hvert et skridt. Skyer var begyndt at traekke ind over os, og da vi naaede junglen begyndte regnen at tromme paa bladene. Det graa vejr fik dyrene til at holde sig i ro, saa der var ikke meget underholdning til at aflede vores opmarksomhed fra de tiltagende oemme ben.

Vaade og godt traette, men store oplevelser rigere, naaede vi efter dagens godt 10 timers vandring endelig tilbage til Kersik Tua.

Vi er nu taget videre til Danau Maninjau, en kratersoe i idylliske omgivelser, hvor vi restituerer, toerrer vores toej og forbereder os paa de naeste eventyr.

Udgivet i Sumatra | Tagget , , , , , , , | 9 kommentarer

Singapore – storbyluksus og en god begyndelse

Udgivet den 6. februar 2012 af rejseberetning

Første stop på rejsen, Singapore – Sydøstasiens business center.

Singapore er en ø på størrelse med Bornholm, men rummer den nette sum af 5 millioner mennesker og vokser stadig. 20% af indbyggerne er såkaldte ex pats, altså udlændinge, der er udstationerede. Det kan både ses og mærkes i denne multikulturelle by, hvor det er et kvalitetsstempel at varen er dansk. Her findes både dansk feta, marmelade fra ‘Den Gamle Fabrik’ og H.C. Andersen isvafler, desværre er prisen også herefter. Singapore producerer intet selv, men importerer alle varer, så leveomkostninger er høje.

Byen har travlt med at være på forkant med resten af verden og har mange spændende, moderne bygninger. Den store turistattraktion er zoologisk have, der er indrettet, som en bid af junglen, hvor orangutangerne svinger sig frit i trætoppenes kroner, og løverne har et åbent areal, som de Københavnske zoo-løver ville være svært misundelige på. Selvom vi var skeptiske over, hvad man fik ud af et besøg i en zoologisk have som voksne, synes vi, det var en oplevelse at se nærmere på de dyr, vi nu skal ud og lede efter i Asiens regnskove. Samtidig var parken indrettet som en stor botanisk have, med udsigt over et kæmpe naturreservat, så man virkelig følte sig midt i junglen.

Vi har boet hos Cecilies ven Christian, som har arbejdet herude i snart 2 år. Det har givet os en dejlig, blid start på backpacker turen fyldt med luksus. Vi blev hentet i lufthavnen af privat chauffør og har nydt godt af aircondition, boblebad og swimmingpool. Så er de 30 grader lige til at klare.

Ellers har vi drukket Singapore Slings på Raffles Hotel, spist lækker asiatisk mad og købt lidt kameraudstyr. Det har været dejligt at starte ud på næsten vestlig vis, mens vi har vænnet os til den fugtige varme og de syv timers tidsforskel. Nu er vi dog også klar til at komme videre, væk fra storbyens favn.

Rejsens næste stop hedder Sumatra, indonesisk for eventyr…

Udgivet i Singapore | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Inden afgang

Udgivet den 3. januar 2012 af rejseberetning

Hej alle glade læsere,

Så nærmer tiden sig, hvor vi smider hvad vi har i hænderne, og drager ud for at se os om i den ganske verden.

Gennem de næste par måneder regner vi med at se lidt nærmere på Singapore, Indonesien og Malaysia – hvor Sumatra og Borneo gerne skulle byde på store naturoplevelser og et indblik i en helt helt anden verden.

Fools on a row

Vi håber at I vil følge med i vores tur og nyde vores små skriblerier… Hvis vi da får tid til at skrive.

Udgivet i Danmark | Tagget | 4 kommentarer